Sådan kan du støtte:

Bliv medlem af støtteforeningen

Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive medlem og derigennem støtte foreningens arbejde.

Enkeltmedlemmer     kr. 200,- p.a.

Par medlemskab        kr. 300,- p.a.

Foreninger m.fl.         kr. 500,- p.a.

Indsæt på foreningens konto: Reg.nr. 3572 – 10084431 eller på mobilepay 87652 (Husk at opgive navn og adresse).

Gaver til foreningen

Støtteforeningen for Arresødal Hospice er godkendt af SKAT til at modtage gaver, som i henhold til ligningslovens § 8 a er fradragsberettigede på giverens selvangivelse. Godkendelsen er opnået i kraft af foreningens medlemskab i Hospice Forum Danmark.

Som skatteyder kan man i 2023 få fradrag op til i alt 17.700 kr. for gaver til godkendte foreninger og institutioner, herunder altså bl.a. Støtteforeningen for Arresødal Hospice. Der er ingen nedre beløbsgrænse, så man kan altså også få fradrag for små gavebeløb. Ægtefæller har hvert sit fradrag årligt.

Gaver til Støtteforeningen for Arresødal Hospice kan indbetales til følgende bankkonto:  Reg.nr. 2540 – Kontonr. 4394235216.

Kontoen administreres af Hospice Forum Danmark, som overfører gaverne til Støtteforeningen for Arresødal Hospices egen bankkonto.

Ved indbetaling af en gave, som man ønsker at få fratrukket på selvangivelsen, skal oplyses CPR-nr., så Hospice Forum Danmark kan indberette til SKAT  om giveren og det modtagne beløb.

Mulighed for at støtte månedligt  Støt med kr. 50,- eller kr. 100,- pr. måned